Logen Jotar

Den Danske Druideorden

Foredag om en rejse til Baliem dalen på Ny Guinea

Det andet foredrag i logen Jotar den 2. marts 2015 var om en af de sidste urbefolkninger i verden (Ny Guinea):

olejuhlFamilien Juhl, som består af Kirsten og Ole Juhl med datteren Rikke Juhl rejser en del, men har her valgt at fortælle om en sælsom rejse i en sælsom kultur. Ole siger, at det at rejse er at lære og at opleve. Opleve, at andre har det anderledes end os.

Kort fortalt er:
Ny Guinea er verdens næststørste ø. Den har et areal på 785.000 km². Det er en bjergrig ø med lavland mod nord og syd. Ny Guinea ligger nord for Australien, som den var sammenhængende med indtil for ca. 5.000 år siden. Øen er delt mellem Indonesien og Papua Ny Guinea, således at alt der ligger vest herfor er indonesisk, mens den østlige del udgør den selvstændige nation Papua Ny Guinea.

Efter flere hundred år med annektering af franskmænd, englændere, japanere, tyskere overgår Ny Guinea til henholdsvis Indonesien og Australien. Papua Ny Guinea får sin selvstændighed I 1975. Minedrift er af stor betydning for landet, især guld og kobber. Flere steder foregår højteknologisk minevirksomhed klods op ad lokalsamfund, som først for nylig har fået kontakt med omverdenen.

Der er I Ny Guinea 850 forskellige sprog, hvor forskelligheden kan være som dansk og Italiensk.

Første del af rejsen går til Baliem-dalen, som er en rejse I menneskehedens fortid. Her møder vi mænd med penisfutteraler og stødtænder fra vildsvin i næsen. Ellers ikke noget tøj. Tidligere hovedjægere og kannibaler bor i regnskovens trækroner op til 30 meter over jorden. Derfor kaldes de træfolket. De bor også I stråhytter. Deres redskaber består af økse, bue og pil, samt spyd.

Utrolig smuk natur, med dykkerområder I smukt koralhav. Det sidste uopdagede Paradis. Eller et ægte Shangri-la.

Rejsen ud og hjem.

Det tog en uge at komme derud:
Hamborg – Abu Dhabi
Abu-Dhabi - Jakarta
Jakarta-Jayapura
Jayapura-Wamena

Besværligheden bestod dels i, at hver gang man skal fra en by til en anden, skulle der søges om tilladelse og med betaling af et pengebeløb ud over flybilletter. Dels dårlige forbindelser og usikkerhed om man nu kunne komme med det næste fly.

Første stop efter Jakarta var Sentani i Vest Papua. Det ligger meget højt, der er ingen veje. Den længste er 80 km. Alt foregår på bjergstier eller fly. Officiel vejledning er at holde sig væk. Dels fordi udlændinge ikke skal se, hvordan befolkningen behandles, dels fordi man ikke ønsker så mange turister.

Det er et område, som Indonesien tidligere har brugt til at tvangsflytte folk fra overbeboede områder. For at skabe et livsgrundlag, bliver regnskove fældet og erstattet af marker.

Der er meget fattigt. Det er oprindelig et muslimsk område, men efter at der kom Hollandske missionærer i 1996 til området er der i dag 80% kristne og flere kirker. Bibelen oversættes til 850 sprog i Ny Guinea. Flere er lutheranske, men deres gudstjenester er væsentlig forskellige med megen sang, dans og humør. De fattige tygger Betelnød, som ganske vist er forbudt grundet dens euforiserende effekt og røde spyt, men den sælges åbenlyst på markeder. Den tygges så meget af særlig mænd og mindre drenge, så det er kvinderne der får samfundet til at fungere.

Wamena i Baleim-dalen har været isoleret i 10-15000 år, men er nu ved at nå til plasticalderen med alt det det medfører.

Der er i princippet flerkoneri, men det er ikke så udbredt. Ægteskab bliver ofte indgået, når manden er 20 og kvinden er 14. Det skyldes hovedsaligt, at der er mennesket i sin bedste alder til familieforøgelse. Kvinder og mænd sover i hver deres hytter.

 Krigere med spyd

Det er et meget krigerisk samfund. Der er megen optræden med spyd og økser. Hvis en bliver dræbt i dette samfund, falder der ikke ro på før dette er hævnet. Ånder af afdøde bliver i landsbyen, så de er med til beslutninger. Der har været meget frygt for onde ånder, som kunne gøre dem ondt med deres dæmoni og magi. Dette har deres stærke kristne tro dog gjort op med.

Religion og verdenssyn. ”Alt er levende”! De så ”Hulen”, hvor mennesket blev skabt: Det blev fire mennesker. 3 farvede og en hvid.

I en egn kaldet Namena er der stort salg af kunsthåndværk. Langs vejene kan man købe kaffebønner, som er meget smagfulde. Det er dog ikke udbredt med storproduktion.

På markeder måles den enkeltes rigdom på, hvor mange grise vedkommende ejer. Små grise bliver båret som babyer og får sommetider en amme tår af den kvinde, der bærer den. Der laves cigarer på markederne, men de vil gerne have betaling i cigaretter, som er meget anderledes.

De er mørke i huden, så man kan nu også købe solhvitner, så de kan blive lyse i huden.

Befolkningen lever meget vegetarisk. Deres grøntsager er i store træk, som vi kender dem.

Det er et meget kunstnerisk og musikalsk samfund. Der sælges musikinstrumenter.

Kannibalisme har også eksisteret på Ny Guinea. Der er flere forklaringer på årsagen. Dels krigeriske årsager, men også ernæringsmæssigt, idet de ikke får så meget kød.

Klik her for at komme tilbage til oversigten over set & sket!

 

Har du behov for engang imellem at gøre noget helt andet.
En aften i fred og ro til at samle tankerne.
Lidt vitaminer til hovedet.
Så er en logeaften måske noget for dig.
Læs mere her på siden.
Kontakt os og lav en aftale om at besøge os en aften.
Vi mødes hver anden mandag i vinterhalvåret, ialt ca 20 møder.