Logen Jotar

Den Danske Druideorden

Sommerudflugt til Tunø

Lørdag d. 22 august drog 31 forventningsfulde brødre med fruer mod Hou færgehavn for at tage turen over vandet til Tunø.

Tunø FærgenVel ankommet til Tunø blev vi mødt af vores turistguide Hanne T. Thaisen, som skulle fortælle os om øen og dens kultur og funktion.

På overfarten havde Finn Brøner – arrangør af turen – sørget for et rundstykke med pålæg og en kage, som blev indtaget med egen kaffe. Turen gik fint, der blev snakket og hygget på den vindstille færgetur.

Hanne fortalte en del om det at være en del af Naturstyrelsens ”grønne partnerskab”. Det har foreløbig medført, at øen har etableret grillhytte, udkigstårn, informationstavler, legeplads, campinghytter og muldtoilet som nogle af nyskabelserne på øen, og det skal gerne være med til at gøre den endnu mere attraktiv for turister.

Tunø er en bilfri ø. Der må kun køre traktorer, en brandbil og en ambulance.

Færgen er øens livsnerve. Alt skal denne vej. Købmandsvarer, byggematerialer og mennesker. Da færgen kun sejler formiddag og eftermiddag kan ingen øboere stå til rådighed for arbejdsmarkedet generelt og derfor ikke anerkendes til understøttelse. Børnene kan heller ikke gå I skole på fastlandet. Dog har de få børn stadig deres skole på Tunø. Alle er hjemme og har dagens virke. Så der er ikke brug for kommunal børnepasning.

Infrastrukturen vedr. sundhed er på Tunø et kapitel for sig. Der er igen siden marts 2013 sygeplejerske tilknyttet Tunø. Hanne fortalte om sundhedscenteret, hvor der også er læge en gang om måneden fra Samsø på fast dag, samt at otte øboere har fået et udvidet førstehjælpskursus. De er spredt rundt på øen, så de dækker en hurtig indsats. Derudover er det sygeplejersken, der skal vurdere, om der er brug for akuthjælp via helikopter til hospital i Aarhus.

Mindesten over branden i 1852Byen strækker sig langs en hyggelig hovedgade, hvor de fleste af husene imidlertid er under 150 år gamle. I 1852 brændte 15 huse, 16 gårde og præstegården i den gamle tætte landsby. En katastrofe for øen som affødte en landsindsamling for de boligløse øboer. Mange gårde blev genopført uden for byen og tættere på markerne. Tunboerne har sat en mindesten nedenfor Kroen. Tunø har ca. 102 beboere. Heraf to nyfødte. Der kommer ca. 50.000 turister om året til øen.

Tunø Kirke er en kirke fra omkring 1300. Kirken ligger midt i Tunø by på en 17 meter høj bakke. I 1216 overdrog Valdemar Sejr Tunø til Århus Domkirke og opførelsen af kirken. Det skyldes, at Tunø dengang var dækket af egetræer, som kunne bruges til Aarhus domkirke. Kirken, som er viet til Vor Frue, er sandsynligvis helt eller delvis bekostet af domkirken I Aarhus. I januar 1948 overgik kirken til selveje. Læs mere om kirken på: https://da.wikipedia.org/wiki/Tunø_Kirke

Tunø er en stille ø. Øboerne er tæt sammenknyttede. Når noget besluttes eller noget skal laves står de sammen og laver tingene i fællesskab. Mange af os købte grøntsager med hjem. Øen producerer bl.a. 2 millioner porrer hvert år.

Klik her for at komme tilbage til oversigten over set & sket!

 

Har du behov for engang imellem at gøre noget helt andet.
En aften i fred og ro til at samle tankerne.
Lidt vitaminer til hovedet.
Så er en logeaften måske noget for dig.
Læs mere her på siden.
Kontakt os og lav en aftale om at besøge os en aften.
Vi mødes hver anden mandag i vinterhalvåret, ialt ca 20 møder.